Selvrisikoannullering

Biludlejningsselskaber har som de fleste private bilejere forsikret deres biler. Der er ofte en selvrisiko på disse forsikringer som lejeren af bilen hæfter for i tilfælde af skade. Auto Escape tilbyder vore kunder en dækning, således at dette selvrisikobeløb bliver refunderet, såfremt en skade har fundet sted. Refundering af selvrisikobeløbet kan kun ske såfremt produktet Selvrisikoannullering er tilkøbt på bestillingstidspunktet, samt at biludlejningsselskabet har debiteret selvrisikobeløbet på lejerens kreditkort. Forpligtelsen for dækning af selvriskobeløbet kan ikke overskride det i voucheren angivne beløb for selvrisiko. Selvrisikoannullering er en frivillige dækning.

Selvrisikobeløbet bliver i tilfælde af skade på udlejningsbilen debiteret på førerens kreditkort af biludlejningspartneren. Beløbet bliver refunderet af Auto Escape senest 8 uger efter hjemkomst, da hændelsesforløbet først skal bekræftes af biludlejningspartneren. Auto Escape refunderer ikke eventuelle renteudgifter i forbindelse med udlægget af selvrisikobeløbet. Beløbet kan variere afhængig af land og biludlejningspartner. Refundering sker såfremt føreren har overholdt gældende lovgivning på rejsemålet samt overholdt de i lejeaftalen angivne vilkår og betingelser. Selvrisikobeløbet bliver ikke refunderet hvis udlejningsbilen på eget initiativ, bringes til værksted for reparation eller dækskifte uden forudgående godkendelse af biludlejningspartneren. BEMÆRK VENLIGST at Selvrisikoannullering er en dækning Auto Escape tilbyder sine kunder. Visse biludlejningspartnere tilbyder samme dækninger ved afhentning af udlejningsbilen. Såfremt disse dækninger tilkøbes hos biludlejningspartneren, så der i princippet er dobbeltdækning, refunderes Selvrisikoannullering ikke. Ligeledes refunderes dækning tegnet hos biludlejningspartneren ikke. Reklamationer ifm. tilkøb af ekstra forsikringer på destinationen ved afhentning hos biludlejningspartneren vil blive afvist, såfremt de er accepteret ved underskrift eller ved betaling. Bemærk venligt at kopi af lejeaftalen skal medsendes ved refundering.