Super Cover USA

Generelt er der dækning for selvrisiko på alle vores udlejningsbiler i USA, da selvrisikodækningen er indbefattet af lejeprisen. Der er dog selvrisiko ifm. skader på dæk/fælge, glas (vinduer) og undervogn. Har du tilkøbt Super Cover USA, refunderer Auto Escape det selvrisiko beløb, udlejningsselskabet opkræver, såfremt der er sket skader på ifm. skader på dæk/fælge, glas og undervogn. Skulle der ske skader på andre dele af bilen dækker forsikringerne indeholdt i grundprisen uden selvrisiko. Tilbagebetaling af selvrisiko kan kun ske såfremt produktet Selvrisikoannullering er tilkøbt på bestillingstidspunktet. Super Cover USA er en frivillige dækning.

Når dækningen Super Cover USA er tegnet vil selvrisikobeløbet som følge af skade på dæk/fælge, glas og undervogn efterfølgende blive refunderet af Auto Escape direkte til kunden. Selvrisikobeløbet bliver i tilfælde af skade på dæk/fælge, glas og undervogn debiteret på førerens kreditkort af biludlejningspartneren. Beløbet bliver refunderet af Auto Escape senest 8 uger efter hjemkomst, da hændelsesforløbet først skal bekræftes af biludlejningspartneren. Auto Escape refunderer ikke eventuelle renteudgifter i forbindelse med udlægget af selvrisikobeløbet. Beløbet kan variere afhængig af land og biludlejningspartner. Refundering sker såfremt føreren har overholdt gældende lovgivning på rejsemålet samt overholdt de i lejeaftalen angivne vilkår og betingelser. Selvrisikobeløbet bliver ikke refunderet hvis udlejningsbilen på eget initiativ, bringes til værksted for reparation eller dækskifte uden forudgående godkendelse af biludlejningspartneren. BEMÆRK VENLIGST at Super Cover USA er en dækning Auto Escape tilbyder sine kunder. Visse biludlejningspartnere i USA tilbyder samme dækninger ved afhentning af udlejningsbilen. Såfremt disse dækninger tilkøbes hos biludlejningspartneren, så der i princippet er dobbeltdækning, refunderes Super Cover USA ikke. Ligeledes refunderes den tilkøbte forsikring, købt hos biludlejningspartneren ej heller. Reklamationer ifm. tilkøb af ekstra forsikringer på destinationen vil blive afvist, såfremt de er accepteret ved underskrift eller ved betaling. Bemærk venligt at kopi af lejeaftalen skal medsendes ved refundering.