Lejevilkår

Indholdsfortegnelse

Indledning

Auto Escape er en verdensomspændende formidler af biludlejning, som arbejder i tæt samarbejde med de etablerede biludlejningsfirmaer. Disse biludlejningsfirmaer benævnes herefter som biludlejningspartners.
Auto Escape formidler biludlejning i hele verden til attraktive totalpriser. Auto Escape har opnået gunstige vilkår med udvalgte biludlejningsfirmaer, såkaldte biludlejningspartnere, rundt omkring i Norden, Europa og resten af verden. Derfor kan vi tilbyde vore kunder høj service samtidig med at vilkår og priser er meget favorable.

Auto Escape AS i Norge
Adress: Auto Escape AS
Postboks 4814 Nydalen
0484 Oslo
Norge.

Organisationsnummer: 994 622 935
Hjemmeside: www.autoescape.dk
E-mail: info@autoescape.dk

Paragraf 1 – Regler for biludlejning/bilbooking

For at foretage en booking med Auto Escape, skal du opgive følgende information:

  • Afhentningssted (land og by).
  • Dato og tidspunkt for afhentning.
  • Afleveringssted (land og by).
  • Dato og tidspunkt for aflevering.
  • Størrelse på bil (eller lignende).
  • For og efternavn på hovedfører som skal kunne fremvise sit eget kørekort ved afhentning.
  • Førerens alder.
  • Købsaftalen er først gældende når Auto Escape har accepteret dit køb samt når vor partner har bekræftet at bilen er tilgængelig.

    Envejsleje

    Visse af Auto Escape’s partnere tillader at udlejningsbilen afleveres på en anden udlejningsstation end hvor den blev afhentet. I nogle tilfælde opkræves et gebyr en såkaldt "envejsleje”. Opkrævningen for envejslejen sker direkte hos vores biludlejningspartnere. Fremgår beløbet ikke i bookingprocessen kan Auto Escape kontaktes for information om størrelsen på gebyret for det specifikke lejemål. Da gebyret betales lokalt skal der altid pålægges lokal moms og div. lufthavnsafgifter oveni gebyret. Bemærk venligst at såfremt der ønskes envejsleje skal dette angives i bestillingsprocessen på Auto Escapes hjemmeside. Det er altid lejerens ansvar at indhente information om envejslejegebyrets størrelse hvis der er valgt forskellig afhentnings- og afleveringsstation

    Voucher

    Når der er foretaget en bestilling på Auto Escapes hjemmside fremsendes automatisk et bookingnummer via e-mail. Auto Escape udfærdiger samtidig en voucher hvor bookinginformationen gentages.
    På voucheren fremgår:

    Bookingnummer
    Information vedrørende afhentning-/afleveringssted for bil samt biludlejningspartner. Bilmodel (valgt kategori)

    Køb af ekstraydelser som bookes via Auto Escape og som skal betales direkte ved booking (selvrisiko tilbagebetaling eller andre tilvalg).

    Auto Escape udfærdiger først voucheren efter debiteringen af det anvendte kreditkort har fundet sted. Såfremt det i bookingprocessen indsatte betalingskort ikke kan debiteres, forbeholder Auto Escape sig ret til at annullere reservationen uden kundens accept og uden ret til efterfølgende godtgørelse for kunden. Auto Escape bekræfter annulleringen via e-mail. Bestilleren er selv ansvarlig for at informationerne på voucheren er i overensstemmelse med det bestilte. Mundtlige aftaler mellem Auto Escape og kunden skal stå i voucheren for at være gyldige.

    Voucheren er et værdibevis som skal afleveres til den lokale biludlejningspartner for at udlejningsbilen kan udleveres. Såfremt voucheren ikke medbringes mistes retten til Auto Escapes specialpriser og biludlejningspartneren kan forbeholde sig ret til at følge den officielle prisliste. Det er lejerens eget ansvar at voucheren kan modtages på den i bestillingen opgivne e-mail.

    Lejen og lejeaftalen er personlig og kan ikke overføres.

    I prisen indgår, ubegrænset antal km, hvis ikke andet fremgår af biludlejningspartnerens vilkår på voucheren. BEMÆRK at der for indenrigsbilleje i Danmark kun indgår 100 KM, trafik og vognskadeforsikring (CDW), ulykkesforsikring (TP) med selvrisiko, lokale skatter.

    Paragraf 2 –Lejevilkår

    2.1 Generelt

    Ved booking hos Auto Escape skal føreren kunne fremvise et gyldigt pas, et gyldigt EUkørekort (ikke alle biludlejningsselskaber accepterer de "gamle" 2 siders kørekort) samt et eller flere internationale kreditkort. Det er bestillerens samt hovedførerens ansvar at de dokumenter som fremgår af værdibeviset kan fremvises for biludlejningspartneren ved afhentning.

    Minimum-alder for leje kan variere alt efter bilkategori, biludlejningspartner og land (se lejevilkår for hvert land). Visse lande er mere restriktive og kan derfor have en maksimums aldersgrænse. Kontrollér venligst dette med Auto Escape efter bestilling.

    Førere mellem 21 og 25 år bliver hos nogle biludlejningspartnere faktureret for en såkaldt "ung fører" afgift, denne afgift betales til biludlejningspartneren ved afhentning af bilen. Afgiften varierer alt efter land og biludlejningspartner. Bestiller og fører er selv ansvarlig for at alderen på føreren er i overensstemmelse med det bestilte.

    Ekstra førere skal angives i kontrakten når bilen afhentes og skal kunne fremvise et gyldigt pas samt gyldigt kørekort. Hos de fleste biludlejningspartnere skal der betales en ekstra afgift for ekstra førere direkte til biludlejningspartneren.

    Lejen og lejeaftalen er for en forudbestemt tidsperiode som fremgår af voucheren fra Auto Escape.

    For at afhente en bil hos vore biludlejningspartnere skal der fremvises følgende:

  • Gyldigt EU kørekort (original, fotokopier accepteres ikke). I visse tilfælde kræver biludlejningspartneren at kørekortet skal have været gyldigt i en vis periode (i de fleste tilfælde 1 år), visse lande kræver også et internationalt kørekort (f.eks. Australien og New Zealand). Det er i alle tilfælde førerens eget ansvar at følge op på den lokale lovgivning på en given destination.
  • Gyldigt ID-kort eller pas (original, fotokopier accepteres ikke).
  • Kreditkort (i visse tilfælde to, hos specifikke biludlejningspartnere) udstedt i førerens navn.
  • Kontroller venligst denne information ved booking.

    Switch, Maestro, Delta og Electron kort accepteres ikke af vore biludlejningspartnere.

    Såfremt de dokumenter vi har anført ovenfor ikke kan fremvises til biludlejningspartneren ved afhentningen af bilen har biludlejningspartneren ret til ikke at gennemføre lejen, endvidere er 100 % af lejebeløbet mistet. Såfremt udlejningsbilen ikke afhentes i overensstemmelse med bekræftelsen og lejevilkårene i udlejningsperiode, mistes 100 % af lejebeløbet. Det er bestillerens samt hovedførerens ansvar overfor biludlejningspartneren at de vilkår som fremgår ved bestilling følges. Føreren er ansvarlig for køretøjet fra afhentningstidspunktet til aflevering er registreret af biludlejningspartneren. Såfremt lejevilkårene ikke følges har biludlejningspartneren lovlig ret til omgående at afbryde lejeaftalen og Auto Escape er ikke forpligtet til at tilbagebetale leje eller betale kompensation.

    Paragraf 3 – Priser

    Udlejningsbilen skal betales på forhånd i overensstemmelse med den pris som tilbydes på hjemmesiden, enten via vor sikre betalingsløsning på hjemmesiden eller via oplysning af kreditkortnummer til vores kundeservice.

    Auto Escape opdaterer regelmæssigt sine priser, der kan ændres uden varsel. Den pris som angives af Autos Escape ved booking er den pris som anvendes og som fremgår på kvitteringen/fakturaen. Så snart betalingen er foretaget er prisen garanteret og kan ikke ændres af Auto Escape eller af kunden, dette er også gældende såfremt valutakursen ændrer sig. Kunder som har betalt en given pris, kan ikke kræve ændring af prisen såfremt Auto Escape senere kører en kampagne med specialpriser.

    Kunder kan ikke bestride lejeprisen ved afhentning og aflevering af bilen. Vore priser er baseret på kontrakt-priser som er forhandlet på plads med de forskellige biludlejningspartnere. Reklamationer eller forespørgsler efter lejeperioden er ophørt om tilbagebetaling grundet særlige tilbud fra Auto Escape eller biludlejningspartneren vil blive afvist. Priserne varierer alt efter biltype og størrelse. Priserne er baseret på intervaller af 24 timer fra afhentningstidspunktet.

    Prisen inkluderer:

  • Faste priser med ubegrænset antal kilometer. For indenrigsleje i Danmark er lejen inkl. 100 km. per dag.
  • Obligatorisk forsikring: tredjepartsforsikring.
  • Tillægsforsikring: Trafik og vognskadeforsikring og Ulykkesforsikring.
  • Lokale skatter (VAT).
  • Gratis afbestilling frem til afhentningstidspunktet.
  • Prisen inkluderer ikke:

  • Brændstof.
  • Valgfri forsikring for tyveri af personlige ejendele.
  • Tilvalg (barnesæde, tagbagagebærer, skibagagebærer etc.), kan vælges til ved booking men kan ikke bekræftes eller garanteres af Auto Escape.
  • Lufthavnsskatter (visse undtagelser).
  • Envejsleje såfremt en bil hentes i en by og afleveres i en anden (visse undtagelser).
  • Ekstra "ung fører" betales ved afhentning.
  • I visse lande debiteres en ekstra afgift for at afhente bilen udenfor kontortid, i weekender samt nationale helligdage.
  • I vinterperioder kan der i visse lande forekomme obligatorisk ekstra gebyr for vinterdæk.
  • Moms førere med Israelsk pas/kørekort ved billeje i Israel
  • Depositum skal betales med hovedførerens eget kreditkort uanset hvilken tillægsforsikring der er tegnet sammen med lejeaftalen. Depositum kan under ingen omstændigheder bruges til at forlænge lejeaftalen. Depositummet som betales vil blive debiteret i lokal valuta. På grund af skiftende valutakurser er summen som tilbagebetales ikke altid identisk med den som blev debiteret da depositummet blev betalt. Reklamationer vedrørende valutadifferencer vil blive afvist. Auto Escape eller biludlejningspartneren er ikke ansvarlig for eventuelle bankgebyrer ved anvendelse af kreditkort. Det er førerens ansvar at der er tilstrækkelig dækning på kreditkortet, således at depositummet kan betales.
  • Skade på vinduer eller glas, dæk, fælge, tag, undervogn, bilens udstyr, lys (for/baglys, instrumentbræt, etc.), bak/sidespejle, bjergningsudstyr (bortset fra specifik omtalt i lejevilkår fra biludlejningspartneren) erstattes ikke af biludlejningspartnerens forsikring/-er.
  • Selvrisikoen debiteres af altid af biludlejningspartneren, uanset om man har betalt for selvrisikoannullering eller ej ved skade med eller uden tredjepart involveret.
  • Bøder samt andre lovovertrædelser: Føreren er alene ansvarlig for bøder, lovovertrædelser samt manglende betaling af vejtold. Endvidere er føreren selv ansvarlig for at indhente relevante politirapporter. Auto Escape frasiger sig ethvert ansvar i forbindelse med uoverensstemmelser med lokale myndigheder. Såfremt bøder udstedt under lejeperioden ikke betales, har biludlejningspartneren ret til efterfølgende at debitere førerens kreditkort for disse, samt at debitere for løbende omkostninger. Debiteringen sker uden specifikt samtykke fra kunden, da dette er specificeret i biludlejningspartnerens lejeaftale.
  • Auto Escape bestræber sig på at altid at levere korrekt information vilkår for bestillingen. Auto Escape fralægger sig dog ethvert ansvar såfremt vores samarbejdspartnere ændrer vilkår ifm. åbningstider, selvrisiko beløb, depositum, benzin option, pris for ekstra fører eller ung fører.
  • Paragraf 4 – Forsikring og skadesanmeldelse

    Lejen inkluderer, ifølge lejeaftalen, alle nødvendige forsikringer.

    Alle ulykker, skader eller tyveri af udlejningsbilen skal rapporteres direkte til biludlejningspartneren inden 48 timer efter hændelsen.

    En skadesrapport skal udfyldes og afleveres sammen med en politirapport. Føreren er ansvarlig for at rapporten udfyldes på korrekt måde med eller uden hjælp af politiet. Såfremt skadesrapport mangler i bilen, er føreren ansvarlig for at fremskaffe denne på nærmeste politistation eller tilkalde politiet.

    Hvis ovenstående formaliteter ikke overholdes vil føreren miste retten til total forsikring og erstatning da der ikke er tilvejebragt den bevisførelse/dokumentation som forsikringsselskabet kræver til deres undersøgelse af skyldsmålet.

    4.1 Forsikring

    a) Trafik- og vognskadeforsikring (kasko) indgår i Auto Escapes priser
    Denne forsikring dækker såfremt der er opstået skade, uanset om føreren er skyld i skaden eller ej. Der er som udgangspunkt en selvrisiko som føreren er ansvarlig for at betale. Forsikringen anvendes også ved ulykker, uanset om det er føreren skyld eller ej. Selvrisikobeløbet for lejen fremgår af voucheren.

    Bemærk venligst at forsikringen ikke dækker skader på vinduer og glas, dæk eller skader på bilens inventar. Dette dækkes dog når der er tegnet Selvrisikoannullering se under punkt 4.1.f

    b) Tyveriforsikring (TP) indgår i Auto Escapes priser
    Gælder ved tyveri af bilen. Der er som udgangspunkt en selvrisiko som føreren er ansvarlig for at betale. Generelt er det samme selvrisikoniveau som trafik- og vognskadeforsikringen. Læg venligst mærke til at tyveriforsikringen ikke dækker tyveri af genstande inde i bilen.

    c) Personligt ansvar, indgår i Auto Escapes priser
    Denne forsikring dækker føreren/førerne, som blev registreret ved udlejningen, hvis han/hun skader en anden person eller skader materielt gods. Detaljer vedrørende forsikringen samt respektive landes love fremgår af lejekontrakten afhængig af hvilket land man lejer bilen i.

    d) 24 / 24 Assistance
    Lejeaftalen som er udfærdiget af vore biludlejningspartnere rundt omkring i verden og inkluderer assistance døgnet rundt. Hvordan systemet fungerer, varierer alt efter biludlejningspartner og land. Føreren er selv ansvarlig for at indhente den nøjagtige information om vilkår for lokal assistance ved biludlejningspartneren, når udlejningsbilen afhentes.

    e) Personlig ulykkesforsikring indgår ikke i Auto Escapes priser
    Personlige ejendele for både førere og passagerer dækkes ikke af vore forsikringer. Vi anbefaler derfor at man anskaffer sig en personlig rejseforsikring.

    Uanset hvilke forsikringer der dækker skal føreren altid køre uden at tage risici, følge den lokale lovgivning vedrørende promillekørsel, rusmidler m.m. samt følge hastighedsgrænserne i det respektive land. Ligeledes kan de, af Auto Escape, opgivne forsikringssummer ændres, såfremt der af den lokale biludlejningspartner eller dennes forsikringsselskab er skønnet uagtsomhed eller anden ansvarspådragende adfærd eller kørsel.

    f) Dækningen Selvrisiko Tilbagebetaling og afbrydelsesforsikring kan frivilligt tilkøbes ved bestilling
    Selvrisiko Tilbagebetaling og afbrydelsesforsikring er en frivillig dækning som tegnes på bestillingstidspunktet. Selvrisikobeløbet og uudnyttede dage i forbindelse med sygdom, refunderes ikke såfremt denne dækning er fravalgt ved bestilling.

    Når dækningen Selvrisiko Tilbagebetalng er tegnet vil selvrisikobeløbet på de obligatoriske forsikringer som følge af skade på udlejningsbilen efterfølgende blive refunderet af Auto Escape. Selvrisikobeløbet bliver i tilfælde af skade på udlejningsbilen debiteret på førerens kreditkort af biludlejningspartneren. Beløbet bliver refunderet af Auto Escape senest 8 uger efter hjemkomst, da hændelsesforløbet først skal bekræftes af biludlejningspartneren. Auto Escape refunderer ikke eventuelle renteudgifter i forbindelse med udlægget af selvrisikobeløbet. Beløbet som fremgår i voucheren, kan variere afhængig af land og biludlejningspartner. Refundering sker såfremt føreren har overholdt gældende lovgivning på rejsemålet samt overholdt de i lejeaftalen angivne vilkår og betingelser. Selvrisikobeløbet bliver ikke refunderet hvis udlejningsbilen på eget initiativ, bringes til værksted for reparation eller dækskifte uden forudgående godkendelse af biludlejningspartneren. Ligeledes bliver selvrisikobeløbet ikke refunderet såfremt der af den lokale biludlejningspartner er skønnet uagtsomhed eller anden ansvarspådragende adfærd eller kørsel. Forpligtelsen for dækning af selvriskobeløbet kan ikke overskride det i voucheren angivne beløb for selvrisiko

    For refundering af selvrisikobeløbet fremsendes kopi af det kontoudtog hvorfra beløbet er hævet, kopi af lejeaftale, kopi af skadesanmeldelse samt bookingnummer hos Auto Escape.

    Afbrydelsesforsikringen garanterer at føreren og dennes medrejsende i forbindelse med afbrydelse af rejse som følge af sygdom får evt. uudnyttede dage i biludlejningsperioden refunderet ved hjemkomst.

    For refundering af uudnyttede dage fremsendes kopi af udlejningskontrakten, lægeerklæring samt bookingnummer hos Auto Escape.

    Paragraf 5 – Prisgaranti og tilbagebetaling af difference

    Auto Escape tilbyder sine kunder prisgaranti. Dette indebærer at såfremt kunden finder en billigere pris på en udlejningsbil, end den der tilbydes på Auto Escapes hjemmeside, forpligter Auto Escape sig til at tilbagebetale differencen på prisen, såfremt udbyderen af den konkurrerende pris har dansk cvr/se nummer og følger den danske forbrugerlovgivning. Prisgarantien bortfalder 2 dage før afhentning af bilen. Kunden bærer selv ansvaret for at dokumentere den billigere pris over for Auto Escape. (Evt. ved henvisning til en udskrift med priser og vilkår fra en hjemmeside eller en kopi af en brochure).

    Denne garanti gælder kun såfremt der allerede er reserveret og betalt udlejningsbil med Auto Escape.

    Det sammenlignende tilbud skal være i samme størrelse udlejningsbil, samme lejeperiode, samme by eller lufthavn og tilbyde og samme vilkår og forsikringer. (særligt ubegrænset antal km, skatter, tillæg og optioner). Yderligere skal bilen være tilgængelig for bestilling i den givne periode. Prisgarantien gælder ikke for udlejningsbiler der er reserverede ved brug af medlemstilbud, loyalitetsrabatter eller andre "belønnings"- og særtilbud.

    Denne garanti gælder alle aktuelle bookinger, eksklusive specialtilbud fra Auto Escape.

    Paragraf 6 - Forlængelse af lejeperiode

    Ønskes forlængelse lejeaftalen skal det gøres hurtigst muligt, dog senest 72 timer før lejeaftalens ophør hvis ikke andet er aftalt med udlejningsbilspartneren. Betalingen skal ske omgående.

    Overskrides afleveringstidspunktet uden at lejeaftalen er forlænget eller uden at aftale på anden vis er truffet med biludlejningspartneren, således at forlængelsen er bekræftet og betalt, kan føreren blive politianmeldt og retsforfulgt. Endvidere er føreren selv ansvarlig for eventuelle strafafgifter og gebyrer som følge af misligholdelse af aftalen.

    Føreren skal begære forlængelse af lejeperioden direkte hos biludlejningspartneren, mindst 72 timer inden afleveringstidspunktet. Betalingen for forlængelsen debiteres umiddelbart efter aftalens indgåelse. Biludlejningspartneren kan forbeholde sig ret til at afslå forlængelse af lejeperioden, hvorefter udlejningsbilen skal afleveres tilbage på det i lejekontrakten angivne tidspunkt. Auto Escape kan kontaktes og der kan forsøges at reservere en bil hos en anden biludlejningspartner.

    Såfremt forlængelse af lejeaftalen aftales direkte med biludlejningspartneren, følger prisen biludlejningspartnerens offentliggjorte prisliste, uanset om priserne er højere eller lavere end priserne hos Auto Escape.

    Paragraf 7 - Afbestilling og Ikke afhentet udlejningsbil

    En udlejningsbil kan altid afbestilles gratis hos Auto Escape, uden begrundelse eller årsag, såfremt afbestillingen sker via Auto Escapes hjemmeside eller kundeservice før det bestilte afhentningstidspunkt.

    Såfremt afhentning ikke sker på det bestilte tidspunkt og sted, eller såfremt der ikke kan fremvises voucher eller gyldigt kørekort, eller internationalt kreditkort, mistes 100 % af lejebeløbet inklusive tilkøb. (fx selvrisikoannullering og specialpakker i USA).

    Bemærk venligst at såfremt der er bestilt afhentning af udlejningsbilen ved en lufthavn, mistes 100 % af lejebeløbet inklusive tilkøb såfremt udlejningsbilen ikke er afhentet i en lufthavn på grund af en fejl fra bestillers/førers side vedrørende flytransporten, forkert angivet lufthavn eller flynummer i bestillingen, forkert angivet ankomstidspunkt, at flyvningen indstilles af flyselskabet eller af lufthavnsmyndigheder, er 100 % af lejeprisen mistet. Auto Escape bør kontaktes omgående, såfremt der er uoverensstemmelser mellem ankomstidspunktet og det bestilte, for at begrænse følgevirkninger og undgå tab. I visse tilfælde afhængig af tilgængelighed har biludlejningspartneren mulighed for at stille den bestilte bil til rådighed. I disse tilfælde refunderes den ubenyttede lejeperiode ikke.

    Paragraf 8 – Reklamationer

    Reklamationer skal ske skriftligt og på engelsk hurtigst muligt og senest 2 måneder efter afleveringsdatoen af udlejningsbilen til følgende adresse: AUTO ESCAPE – Kundeservice info@autoescape.dk

    Reklamationer over standard eller fejl og mangler på udlejningsbilen skal rettes til biludlejningspartneren hurtigst muligt, så denne har mulighed for at udbedre disse. Reklamationer over standard, fejl og mangler vil blive afvist såfremt henvendelse til biludlejningspartneren eller Auto Escape ikke har fundet sted under lejeperioden. Auto Escape fungerer som formidler af udlejningsbiler for de respektive biludlejningspartners. Ved afhentning af bilen udfærdiges en lejeaftale med biludlejningspartneren. Det er vigtigt at lejeaftalen ikke underskrives før den er grundigt gennemlæst og føreren har forstået indholdet. Ved underskrift af lejeaftalen indgås et direkte (juridisk bindende) kontraktmæssigt forhold mellem føreren og biludlejningspartneren. Det er til enhver tid lejeaftalen og dennes vilkår, der er gældende ved uoverensstemmelser mellem kunden og biludlejningspartneren også i tilfælde af uagtsomhed eller ved ansvarspådragende adfærd og kørsel

    Auto Escape refunderer ikke ekstraomkostninger til eksempelvis forplejning og hotel som følge af: tyveri, skader, ulykkeshændelser, udsolgt bilstørrelse, forkert brug af brændstof, forsinkelse ved udlevering samt eventuelle følgevirkninger. Auto Escape refunderer ikke uudnyttede dage såfremt bilen afleveres tidligere end det i bestillingen angivne afleveringstidspunkt.

    Auto Escape refunderer ikke frivillige ekstra forsikringer, opgradering til større bil kategori eller andre tilkøb der accepteres med underskrift på lejeaftalen.

    Ved evt. reklamation skal kopi af lejeaftalen medsendes som dokumentation. Yderligere fremsendes redegørelse for hændelsesforløbet samt bookingnummer hos Auto Escape.

    AUTO ESCAPE – Kundeservice info@autoescape.dk

    Ansvarsfraskrivelse

    Som følge af begrænsningerne for disse vilkår og betingelser, kan Auto Escape kun holdes ansvarlige for direkte skader der er indtruffet, betalt af eller pådraget dig som følge af vores forsømmelse af de forpligtelser der indgår i vores service, op til en samlet sum af de samlede udgifter for din reservation som det fremgår af fakturaen/e-mailbekræftelsen, uanset om det drejer sig om én hændelse eller en række forbundne hændelser.

    Dog kan hverken Auto Escape eller nogle af vores associerede selskaber holdes ansvarlige for (i) påkrævede skadeserstatninger, særlige, indirekte eller betingede tab eller skader, tab af produktion, tab af profit, tab af indtægter, tab af kontrakt, tab af eller skader på kundekreds og rygte, tab af krav, (ii) ukorrekte oplysninger i forhold til den (beskrivende) information om udlejningsbilen (herunder priser, ledighed og rangering) der er tilgængelig på vores hjemmeside, (iii) den ydede service eller de udbudte udlejningsbiler hos biludlejningspartneren, (iv) nogen (direkte, indirekte, betingede eller strafferetslige) skader, tab eller omkostninger der er påført dig eller betalt af dig, i overensstemmelse eller sammenhæng med brugen af, manglende adgang til, eller forsinkelse på hjemmesiden, eller (v) for (person-) skade, dødsfald, ejendomsbeskadigelse eller andre (direkte, indirekte, betingede eller strafferetslige) skader, tab eller omkostninger påført dig eller betalt af dig, uanset om det skyldes (lovlige) handlinger, fejl, brud, (grov) uagtsomhed, bevidste forsømmelser, udeladelse, manglende opfyldelse af forpligtigelser, urigtig fremstilling, retsbrud eller ansvar (helt eller delvist) som kan tilskrives biludlejningspartneren (dets ansatte, direktører, embedsmænd, agenter, repræsentanter eller associerede selskaber), herunder også (delvise) annulleringer, strejke, force majeure eller noget andet der ligger uden for vores magt.

    Paragraf 9 - Bevis

    Information som fremgår af Auto Escapes webside kan anvendes som bevis for at der er foretaget reservation ved eventuelle uoverensstemmelse. Data eller elektronisk information gemt af Auto Escape udgør, i tilfælde af uoverensstemmelse, samme juridiske værdi som et skriftligt dokument, modtaget eller bevaret i skriftlig form.

    Paragraf 10 – Anvendt jura

    Ved udlejning af biler som formidles fra Danmark anvendes Dansk lov.

    Paragraf 11 – Tavshedspligt

    Auto Escape respekterer kundens ret til integritet og den information bliver oplyst. Auto Escapes hjemmeside følger nuværende love og bestemmelser vedrørende personoplysninger bl.a. Persondataloven.

    Auto Escape har ret til at kræve visse informationer for at kunne håndtere og registrere gyldige bookinger, anden information kan oplyses frivilligt.

    Den information som Auto Escape har ret til at opkræve kan sidenhen videregives til Auto Escape samarbejdspartnere og biludlejningspartnere men informationen forbliver beskyttet af fortrolighed ifølge persondataloven.

    Ifølge databeskyttelsesloven har kunden ret til indsigt, ændring, rettelse og sletning af din personlige information.

    AUTO ESCAPE NORDICS AS
    Postboks 4814 Nydalen
    0484 Oslo
    Norge