Med biludlejning i Girona opdager du mere
Oppe langs bjergkæden Pyrenéerna er der meget at opdage. Kør langs dalene og se de alpelignende bjergtoppe, skovene og de krystalklare søer som også ligger her. Mellem bjergtoppene ligger to spektakulære nationalparker som kan anbefales; Aigüestortes med Sant Maurici-søen, og Cadí-Moixeró. Om vinteren byder bjergkæden også på idylliske skiområder med en utrolig udsigt som lokker alle slags ski-entusiaster.
Ta din biludlejning og kør videre ud til Cataloniens nordlige kyst og nedad langs Costa Brava, "den rå kyst", og se klipperne som hænger ud over havet med grantræerne som vokser helt ned til havet. Langs med kysten kører du forbi kendte turiststeder som Begur, Pals, Lloret de Mar, og Roses, som ses som typiske middelalderlige. Fortsæt videre sydpå ved Maresmekusten og Costa Daurada, og opdag de lange, hvide sandstrande med fiskerhytterne langs stranden.
Øst for Girona, langs med kysten, finder du alle de smukke små byer, som La Bisbal d'Empordá og Ullastret, som får nye nuancer og synsindtryk alt efter årstid. Der rejser sig statelige bygninger langs med granskove og hvide sandstrande som kan ses fra de spektakulære udsigtspunkter på de høje klipper langs med hårnålesvingene.
I Figueres finder du Salvador Dalís museum "Teatro-Museo Dalí" med dets smukke bygning. Virkelig et besøg værd! Kør så videre med din biludlejning til kysten og besøg kunstnerens residens "Casa Museo Salvador Dali". Er det højsæson skal du booke tid for at få adgang til huset. Huset ligger i udkanten af den smukke by Cadaqués.
Byen Empuriabrava består af over 30 km kanaler. Lej en båd og sejl rundt på kanalerne og se alle de luksuriøse villaer. I Empuriabrava findes en af Europas største bådehavne. Det er også plads til en kilometerlang strand. Byen synes bygget med turisme for øje med restauranter, natteliv og aktiviteter. En stærk kontrast til de middelalderlige byer på Costa Brava.
En tur med biludlejningen til Spaniens næststørste by, Barcelona, er noget man sent glemmer. Her er så meget at opdage at det vil tage mange dage at se alt. Med sin kulturarv, den utroligt fascinerende arkitektur og farverige gader som La Rambla, er Barcelona en by udover det sædvanlige.